Ca. august 2003 flytter jeg i ny lejlighed, og vil gerne have genåbnet mit WebSpeed-abonnement... nej, det kan jeg ikke, for der kan ikke leveres internet over KabelTV på min nye adresse!
Fair enough, sådan er livet - jeg bestiller ADSL og står så i kø en måneds tid.
Jeg får udstyr efter en uge, og ca. tre uger senere kan jeg komme på internettet - ingen problemer.
To dage efter får jeg en reklame fra TDC: Nu kan du snakke i telefon, se TV og surfe på samme tid! Med WebSpeed kan man det hele... nå, men tak for oplysningen, det har I så lige fundet ud af inden for de sidste fire uger???
Tre måneder senere bestiller jeg en flytning på mit ADSL - har fået ny lejlighed i opgangen ved siden af, men ingen problemer i det.
Nåja, jeg skulle måske også lige flytte mit Tele2 fastnet tele-abonnement, så det bestiller jeg, for ellers kan TDC ikke flytte ADSL'en.
Nå, men så får jeg godt nok en bekræftelse på opsigelsen af mit ADSL fra TDC og hører så ikke mere - regner med, at det nok er deres automatiserede EDB-systemer, der har sendt det brev afsted - af en årsag, som jeg på daværende tidspunkt mener livet er for kort til at ringe til TDC for at opklare.
Da min telefonlinje så åbnes (lad os lege at det er Tele2, der gør det selv - lol), så er der sjovt nok ikke noget internet.
Jamen, den er da blevet lukket her for et par uger siden! Nå, men det har jeg ikke bedt om, og kan jeg få den åbnet igen? Ja, der går ca. 3 uger...
To dage efter ringer jeg til TDC WebSpeed, og de kan åbne den indenfor 4 timer - hvis jeg har mit gamle kundenummer. Men det har jeg ikke... i stedet kan jeg sende et brev, hvor jeg beder dem om at åbne det igen.
Der går et par dage, og så kan det være nok - jeg ringer og vil afbestille mit ADSL, så jeg kan få WebSpeed, og gæt hvad ADSL-folkene så siger? Hvorfor vil du det? Jeg kan se her, at din forbindelse bliver åbnet om 3 dage...
På dette tidspunkt lægger jeg røret på, spiser et halvt glas sovepiller og vågner først, da jeg har internet igen...
Men så skal det jo siges at jeg snart burde få dobbelt op... øhh, eller ned... til samme pris - ihvf. får jeg istedet for en 1024/256 en 2048/256, men hvad helvede er det for et grundlag at køre noget seriøst p2p på?
Taktikken virkede: jeg har stadig TDC ADSL, for jeg er blevet kørt helt ned, hvor jeg ikke har energi til at gøre oprør mere....
Bare så I ikke føler Jer alene, alle mine kære med-TDC-kunder!